Solvarmesæsonen lakker mod enden for i år og inden længe vil de faldende nattetemperaturer flytte fokus fra miljørigtig, stabil og billig solvarmeproduktion til et sikkert og forudsigeligt solvarmeanlæg der kan klare de kolde nætter. 

 

Et solvarmeanlæg har typisk en aktiv frostsikring, hvor tilførslen af varme fra akkumuleringstanken er nødvendig for at undgå dyre og skadelige frostsprængninger. Men, for helt at undgå tilførslen af varme til solfangerkredsen, kan man hæve graden af passiv frostsikring ved at sænke frostsikringsgraden til ca. -22 °C ved at anvende en 40 % glykolblanding. 

 

Derudover kan en god styringsfilosofi, samt et veltrimmet anlæg kan gøre meget for at undgå søvnløse nætter og uvished. Et vigtigt parameter for at minimere risikoen for frostsprængning er, at være sikker på den korrekte flowfordeling hen over alle solfangerrækker. Dette skal holdes op imod et minimalt forbrug af energi til at holde solfangerne frostfrie. Når solvarmeanlægget kører med den aktive frostsikring og derved tilførsel af varme til solfangerfeltet, vil det ofte være en svær driftsform at styre, hvor man typisk ender med at få et for stort varmespild på grund af at anlægget kan stå og pendle mellem høj og lav temperatur. 

 

Hvis frostsikringen ikke er trimmet tilstrækkeligt, eller sættes for konservativt, vil det resultere i et højt og unødvendigt energiforbrug, og på den anden side vil et anlæg med for passive parametre kunne risikere både frostsprængninger i solfangerfeltet, men også en frysning af varmeveksleren. 

 

Vi kan hjælpe med at gennemgå solvarmeanlæggets parametre og styringsprincip, samt give et uforpligtende tilbud på sænke frysepunktet på glykolen.